Åbenhed om åbenhed?

Af Mie Femø Nielsen 15.3.04 - 06:29

Statsminister Anders Fogh Rasmussens hele formål med, at ministrenes ægtefæller skulle vende vrangen ud på sig selv mht. økonomi og foreningstilhør, var angiveligt åbenhed. Gennemførelsen af det forsøg på åbenhed har så rejst nogle interessante, og faktisk principielle, spørgsmål. Hvad hvis en af ægtefællerne melder pas, vil der være konsekvenser over for ministeren, hvornår vil der være konsekvenser og hvornår ikke, hvad med fremtidige ministerudnævnelser, vil Rohde aldrig kunne blive minister med sin melding osv. osv.

Når Fogh vælger at sige noget på en mandag, og ikke vente til den sædvanlige pressekonference om tirsdagen, så betyder det noget i sig selv. Når han ydermere vælger kun at meddele sig til Ritzau, så betyder det også noget i sig selv. Hvad det betyder, diskuteres ivrigt i disse dage.

Men hidtil har ingen vist hævdet, at den pressestrategi er et udtryk for et ønske om åbenhed.

Det efterlader spørgsmålet om, hvorvidt åbenhed så vitterlig er en central værdi for Fogh. Eller om åbenhed opfattes som noget, man kan bruge til at tegne forsikringer med, og score bilige point på, når det ikke har nogen konsekvenser for egen åbenhed. Og når der så er et massivt ønske om, at Fogh skal forklare sig, så er åbenhed erstattet med valgfrihed - i øvrigt også en central værdi i Venstres politik. Ritzau blev valgt, fordi valget faldt på Ritzau. Det er påfaldende, i hvor ringe grad Fogh mener at skylde offentligheden en forklaring. Så åbenhed ligner ikke et centralt hensyn, men en profileringsmulighed.

Man viser åbenhed for at kunne vise åbenhed. Demonstrationen foregår så på områder, man selv vælger. Uden at man i øvrigt skylder at argumentere for det.