Det er meget klassisk, at journalister opfatter sig som ofre for spin.
Det er dem, spin er rettet imod.

Men journalister kan jo også en ting eller to.

I september 2003 lavede en praktikant på Politiken en lille undersøgelse af 3. G’eres viden om geografi. Det blev til en stort opsat nyhedshistorie om, hvor ringe gymnasieelevernes viden om geografi var. De vidste ikke, hvor Nakskov lå:

Gymnasieelever kender ikke Danmarks tre største byer
Hver fjerde elev i gymnasiets afgangsklasse har rod i geografien, og ved ikke, hvad Iraks hovedstad hedder. Hver tredje kan ikke nævne Danmarks tre største byer. Undervisningsministeren er forbløffet.

Af Rasmus Birkerod

Ved kommende studenter, hvor i landet Nakskov ligger? Det og 47 andre spørgsmål, der knytter sig til paratviden i geografi, har 147 3.g-elever fra syv gymnasieklasser i syv forskellige amter besvaret uden forberedelsestid.

En undersøgelse, som Politiken har foretaget, viser store huller i den geografiske viden. Eksempelvis døjer eleverne med at nævne verdensdele, hovedstæder og med at orientere sig i forhold til verdenshjørnerne.

46 procent ved ikke hvor Nakskov ligger
(...)
Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, Jørn Lund, har begge vurderet spørgsmålenes sværhedsgrad.

(...)
»Det her er et klart udtryk for, at den almene geografiske viden er for lav. Og det er jeg ked af, for man bør kunne svare på de her banale spørgsmål«, siger Ulla Tørnæs.
Hun har svært ved at se, hvordan man kan navigere i et moderne samfund uden fundamental geografisk viden.

Paratviden betyder ikke elev studieegnet
Kontorchef på Aarhus Universitet, Eva Teilmann, finder dog ikke den geografiske paratviden relevant, når det gælder spørgsmålet om at være studieegnet til universitetet.
»En person, der har svaret forkert på alle spørgsmål i den her test, kan være mere studieegnet end en person, der har alle rigtige. Hvis man skal være egnet til et universitetsstudium, skal man ikke kende svarene - man skal synes, det er spændende at finde dem, og vide, hvordan man finder dem«, siger Eva Teilmann.

Viden er godt
Hun bliver modsagt af Jørn Lund, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi.
»Man kan da ikke i fuldt alvor mene, at en ubeskrevet tavle er bedre end en, der rummer visse informationer. Netop fordi eleverne har en viden om verden, så er de motiveret for at udforske den nærmere på et universitet. Det med, at man bare skal vide, hvor man skal slå op, det dutter ikke. Hvis man ikke ved noget, så skal man slå alting op, og så kan man ikke koncentrere sig om at blive klogere på det nye«, lyder det fra Jørn Lund.

Geografi er nedprioriteret
Årsagen til, at det halter med geografien i gymnasiet, kan ligge i folkeskolens geografiundervisning.
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra november 2002 påviste, at fag, som man ikke skal til prøve i, bliver forsømt. Deriblandt geografi.
»Vi var dybt chokerede over, hvor ringe det stod til med ikkekaraktergivende fag. De bliver nedprioriteret af både elever, forældre, lærere og skoleledere, fordi man ikke har eksamen og karakterer i dem. Ofte blev lærere uden uddannelse i de fag sat til at undervise i dem«, siger formand for evalueringsgruppen, Ib Hansen.

Timingen var fin, lige ved skolestart, hvor folkeskolen plejer at være til debat. Den historie kørte bredt i medierne i nogle dage.

Som man kan se, var her på 1.dagen allerede en minister, en kontorchef på et af universiteterne, en encyklopædiredaktør og formanden for evalueringsgruppen i Danmarks Evalueringsinstitut blevet afkrævet en respons.

Pludselig gik det stærkt. Folkeskolens forligsparter fra forliget i maj 2003, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, tog det op på et af deres regelmæssige møder, og så forskubbede geografispørgsmålet forliget. Der blev givet en ekstra time til geografi i 7. kl. Og geografi blev prøvefag i 9. kl.

Undersøgelsen handlede om 3. G’ere. Hvis det skulle have været en test af, hvad de lærte i folkeskolen, kunne man måske forvente, at undersøgelsen blev lavet blandt 1. G.’ere.

Samtidig var geografilærerforeningen ret aktiv; man var bekymret for nednormering af faget geografi. Der her huseret historier om relationer mellem geografilærerforeningen og De Radikales hovedbestyrelse og Politiken. Det ved jeg intet om. Jeg kan bare konstatere, at det var rigtig heldigt, at den undersøgelse kom på lige det tidspunkt.

Så journalister kan også noget med spin. Den praktikant skal nok blive til noget.