Så er valgkampen fløjtet i gang

Af Christian Kock 25.1.05 - 23:40

Valgkampen er i fuld gang. Derfor er her nogle punkter om hvilke uærlige debatstrategier vi skal overvåge i valgkampen.

Alle har for nylig set eksempler på det vi kan kalde kreativ talbehandling. F.eks. angående beskæftigelsestallene, hvor Ritzau 17.1. skrev at regeringen halter bag efter sine egne mål med 50.000, mens den selv siger 23.000. Alle eksperter fastslår at det kan den kun takket være kreativ talbehandling - man udnytter at Danmarks Statistik har ændret på hvilke grupper der regnes med.

I et svar på kritikken sagde Finansministeriet, citeret i Ritzau-artiklen, at "de ændringer, Danmarks Statistik foretager hen ad vejen, er fuldt ud reflekteret i vores publikationer". Her har vi et eksempel på sort snak (am.: "mumbo-jumbo"). Hvad menes med "reflekteret"?? At man bruger den nye opgørelsesmåde? Det er jo netop det der er problemet!

Beslægtet med ikke-svar-strategierne er brugen af talepunkter. Dette begreb (am.: "talking points") betyder at politikere indøver faste fraser om deres yndlingsemner. Dem trækker de frem og bruger til alt, f.eks. i stedet for at svare på de spørgsmål de får stillet i interview. Partierne har briefinger og kurser hvor de indøver talepunkter. Ofte vil man kunne høre flere politikere fra samme parti repetere nøjagtig de samme. Men folk der udtrykker sig i lutter talepunkter, indgår ikke i en rigtig dialog. Hvad de siger, er ikke deres egen mening, og de forholder sig ikke til det samtalepartneren siger. Derfor skal vi vælgere og medierne være vagt.

Talepunkter består ofte af ord der udtrykker begrebsrammer. Det vil sige at de sætter en sag i et bestemt perspektiv, som dermed kommer til at styre debatten, jo mere, desto oftere de gentages. F.eks. kan man omtale hjemmeboendes SU som "cafépenge". Og hvem kan gå ind for noget der har sådan en betegnelse? Det gælder derfor om at slå sine egne begrebsrammer fast, så undgås egentlig debat om sagen.

Der er mange flere uærlige debatstrategier. Nogle af dem har at gøre med at fortegne eller fortie kritik og argumenter fra dem man er uenig med. F.eks. at lave en stråmand, dvs. "dutte folke en mening på, hvis vanvid alle kan forstå" (Piet Hein). Som da Karen Jespersen blev tillagt udsagn om at sende alle asylansøgere til en "øde ø". (Det har hun aldrig sagt.) Eller når Ritt Bjerregaard tillægges de gamle visdomsord "Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære." (Også opdigtet.)

Som eksemplerne viser, har vi haft disse misbrug længe. Men netop i disse tid, og netop i valgkampe, stiger brugen af dem til stormstyrke. Heldigvis er nogle medier begyndt at interessere sig for dem (ovennævnte artikel er blot ét eksempel). Og de får nu hjælp af spinnesiden.dk!