For lidt og for meget spin

Af Gitte Gravengaard, 20.1.05 15:55

For lidt og for meget fordærver alt. Sådan plejer man at sige. Og man må indrømme, at det også gælder, når der tales om spin.

”Vi kan egentlig godt lide jer, men vi kan ikke rigtigt høre, hvad det er, I vil!”. Sådan refererede Mogens Lykketoft en socialdemokratisk vælger i den første duel mellem ham og Fogh Rasmussen i TV2 på dagen for udskrivelse af folketingsvalg.

At en vælger udtaler sig på denne måde viser, at spin er nødvendigt. Spin er den eneste måde, hvorpå partierne og de enkelte folketingsmedlemmer kan komme på mediernes dagsorden og blive set og hørt af vælgerne. De, som ikke er dygtige nok, bliver overset, og de som, måske er lidt ’for dygtige’, kan risikere at trætte vælgerne.

For lidt spin

Den socialdemokratiske vælgers udsagn ligner de udsagn, vi har hørt de sidste måneder i pressen om Socialdemokratiets rådvildhed. Forudsætningen for at lave spin er, at man har et klart budskab. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om man i partiet faktisk har haft en klar strategi, men det er tydeligt, at det ikke har fremstået sådan i offentligheden. Dernæst må man være i stand til at formulere sit budskab klart og forståeligt. Man må vide præcis, hvad der er, man vil. Og så skal man kunne formidle sit budskab. Hvis man skal have gennemslagskraft i medierne og de meget få minutter eller måske sekunder, man tildeles her, så er det en nødvendighed at kunne formulere sig kort og præcist. Der er ganske simpelt ikke tid til at rode sig ud i lange indviklede forklaringer fulde af forbehold og nuanceringer. Den måde Socialdemokratiet har optrådt i medierne indtil valgets udskrivelse kunne tyde på, at de ikke har været dygtige nok til at spinne.

For meget spin

I modsætning hertil så vi allerede ved forrige valg, at Venstre er meget dygtige til at spinne. Men når spinteknikkerne bliver for tydelige, kan de få en anden effekt end den intenderede. Til eksempel kan nævnes det begreb, Christian Kock kalder talepunkter. Her handler det om, at folketingkandidaten er blevet trænet i at sige det samme igen og igen; et talepunkt. Det kan fx være: ”At sikre arbejdspladser i Danmark i dag, i morgen og i fremtiden”. Det har vi vist hørt Fogh Rasmussen og Bendtsen sige mange gange allerede… Publikum husker disse gentagelser, det er det, der er formålet med dem. Problemet er imidlertid, at jo mere bevidst vælgerne og journalisterne bliver om denne spinteknik og gennemskuer, hvornår den er på færde, jo større risiko er der for, at den kan give bagslag. Problemet er nemlig, at den endeløse gentagelse af de samme ting henleder opmærksomheden på sig selv. Tilskueren bliver ved hver gentagelse mindet om, at kandidaten spinner for at forsøge at få vedkommende til at huske det, der bliver sagt.

Det finurlige ved spin

Og det er jo netop det finurlige ved spin, at hvis vælgerne bliver for opmærksomme på at folketingskandidaten spinner, kan spinteknikkerne have den ikke-intenderede effekt, at modtageren kun fokuserer på spinnet og ikke på indholdet af det, der bliver sagt. Og hvis vælgerne hele tiden bliver mindet om, at nogen er i gang med at ville overbevise dem om noget, kan resultatet blive, at man tager afstand til synspunkterne i stedet for at tilslutte sig dem.

Det finurlige består i særdeleshed i, at spin virker bedst, når man er så dygtig til at spinne, at modtageren ikke opdager det.

Og så har jeg slet ikke nævnt de vælgere, som allerede på nuværende tidspunkt et trætte af at høre på spindende politikere i denne ”århundredets mest mediedækkede valgkamp”, som tv-stationerne allerede har døbt den. Derfor indbefatter spin også at vide, hvornår man ikke skal optræde i medierne.