Monday, January 24, 2005 at 22:07:24

Hvem spinnede?: MF'ere, spindoktorer

Hvor?: Skrevne, interaktive og andre medier; det folkelige politiske debatforum.

Hvornår?: I særdeleshed efter valgets udskrivelse. Fx indslaget i DR Nyheder 24/01/05 om de forskellige partiers og kandidaters brug af spindoktorer.

Hvad blev sagt/gjort?: Partierne og spindoktorerne i ovennævnte indslag træder frem i medierne med den agenda at forsøge at dæmpe opmærksomheden omkring de negative sider ved brug af spin i valgkampen. Det er dobbeltspin når spindoktorerne og politikerne frivilligt fortæller om spins virke og formål i valgkampen og på den politiske scene. Bl.a. citeres Claus Hjort Frederiksen (V) for at have sagt, at han ville have svært ved at klare sig i valgkampen uden en spindoktor, og i det iefterfølgende indslag lægger hans spindoktor vægt på at spin først og fremmest drejer sig om at hjælpe politikeren med at klargøre sit budskab og planlægge sin politik. Desuden nævner CHF, at hans spindoktor kender hans holdninger bedre end nogen anden.

Analyse: CHF og de andre politikere der tilsyneladende lægger kortene på bordet i medierne har selvfølgelig fordel af at kunne præge fænomenet 'spin' og dets betydning i medierne og dermed hos vælgerne. Samtidig sender det er klart signal blot at ville medvirke i et indslag om spin, der kan give det indtryk hos vælgerne at der ikke er noget at skjule.

BedÌümmelse: Spin om spin skal give politikerne et bedre ry hos vælgerne. Det er vel især interessant for regeringspartierne, eftersom fx Mogens Lykketoft for tiden lægger meget vægt på at man fra regeringens side benytter sig af spin for at vildlede befolkningen.

Karakteristik: Flytter fokus

Indberettet af: Lars Rasmussen