Kategorispin

Af Mie Femø Nielsen, 20.1.05 23:55

Megen spin har en energi og en frækhed, der aftvinger respekt. Man må tage hatten af for spinneren, selv om man ikke bryder sig om det, der er formålet med at spinne. Men det gælder ikke al spin.

En af de mere nedslående former for spin er kategorispin. Den består i, at man hører efter med et halvt øre på, hvad en person har at sige, og lige så snart vedkommende har sagt noget, der ligner noget en bestemt part står for, så falder dommen: Du er jo tydeligvis Socialdemokrat, eller Venstre-tilhænger, eller hvad det kan være. Og derefter lukkes ørerne.

Det nedslående ved denne type spin er, at den ikke alene bruges til at affærdige kritik og nægte at forholde sig til den, men også bruges til at underminere hele A's taleret. Intet af hvad A siger kan tages alvorligt overhovedet, for A er jo socialdemokrat, og så ved vi, hvad A er ude på, nemlig fremme det partis interesser.

Især Dansk Folkeparti bliver udsat for denne type spin. Der er gennem tiden blevet sagt mange ting af folk fra DF; der er også blevet spinnet; og der er også blevet sagt ting, der har været stærkt belastende for partiets omdømme. Men selv når DF-medlemmer har sagt noget, der lige så godt kunne have været sagt af Danmarks Statistik eller en udenrigskommentator, så har modstandere frådende kastet sig over dem. Rationalet har været, at det var det, de ville med det, de sagde, der gjorde, at man ikke skulle lade dem få et ben til jorden. Lige de måtte ikke sige det.

I denne valgkamp, som i de tidligere, ses der masser af kategorispin. Også på Spinnesidens debatside, bloggen. Og skytset har også været rettet mod Spinnesiden selv. Teknikken er hver gang at gøre et enkelt udsagn til ikon for en samlet pakke. Hvis man kritiserer noget, som Fogh har sagt, så må man helt klart være fra oppositionen. Man kan godt sige noget positivt om Fogh, uden at der vil blive slået ned på det - med mindre kategorispinneren da plejer S-interesser. En kategorispinnende V-sympatisør kan godt leve med, at man kritiserer Lykketoft. Det forbigås i tavshed. En kategorispinnende V-sympatisør kan også godt leve med, at man roser Fogh. Men hvis man formaster sig til at sige noget positivt om Lykketoft eller noget negativt om Fogh, så falder dommen. Så er man partisk. Det præcis samme gælder naturligvis for en kategorispinnende S-sympatisør, blot med modsat fortegn.

Konsekvenserne er ret absurde. I Danmark er det stadig et flertal af befolkningen, der stemmer. Altså er de dømt ude af debatten, for de har jo en holdning. Med mindre de da udøver selvkritik, men den vil da blive brugt imod dem og blive udlagt som en indrømmelse af modpartens overlegenhed. Dertil kommer, at man ikke kan lytte til nogen, før man har symptom-lyttet til dem. 'Lad mig lige først høre, hvor du vil hen med det, du vil sige, før jeg kan afgøre, om jeg vil høre på det.' Det er tankegangen. Begge konsekvenser er ødelæggende for den demokratiske samtale.

Hvis man ikke skulle diskutere med dem, man er uenig med, hvem så? Hvis ikke man gider lytte til hinanden, hvordan skulle man så nogensinde kunne mødes et sted?

Nå, men det særlige ved denne form for spin er, at den forklæder sig som skarpsindighed. Kategorispinneren konstruerer sig selv som en, der er god til at gennemskue og svær at narre. Ikke til at løbe om hjørner med.

Det sværeste for kategorispinneren er at indse, at vedkommende selv spinner. Der spinnes sikkert af hjertet. Men i sin iver efter at være svær at løbe om hjørner med bliver kategorispinneren tung at danse med.