Thor Pedersen kræver at få ret

Af Simon Lund-Jensen, stud.mag. i retorik, tidligere redaktør på spinkontrol.dk 25.1.05 - 22.50

Økonomiske vismænd finder det urealistisk, at man med den nuværende politiske kurs kan skaffe 60.000 flere i beskæftigelse over de kommende 5 år (http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=531220/).

Som svar på den kritik siger Finansminister Thor Pedersen til Ritzau, at ”det er helt fint, at vismændene er bekymrede. Men regeringen har sat nogle mål, og dem vil jeg have lov til at indfri. De skal først indfris i 2010, og det er ikke mærkeligt, at der også er en politisk dagsorden i de næste fem år.”

Nej, det er ikke mærkeligt. Men det er dybt problematisk, at Thor Pedersen ikke har andre svar på vismændenes kritik. Vismændene er det nærmeste vi i Danmark kommer på uafhængig økonomisk autoritet. Det betyder ikke, at de er 100% objektive og det betyder ikke, at de ikke kan tage fejl. Men det betyder, at man bør tage deres udmeldinger alvorligt og gøre sig umage, når man argumenterer for det modsatte standpunkt.

Thor Pedersens svar er imidlertid elendig argumentation. Ved at bruge autoritetsargumentet: ”Jeg vil have lov” påberåber han sig en ret, som han ikke er blevet tildelt. Thor Pedersen er ganske vist fungerende finansminister, men han kan først få forlænget den titel den 8. februar. Hvis han vil benytte autoritetsargumentet, må han argumentere for, hvorfor han skal have lov til at indfri dem. Og det forsømmer han.

Derefter afleverer han, hvad der bedst kan betegnes som en plathed, når han siger, at det ikke er mærkeligt, at der også er en politisk dagsorden i de næste fem år. Valgkampen handler jo ikke om, hvorvidt der skal være en politisk dagsorden eller ej – den handler om, hvilken politisk dagsorden der skal være. Men Thor Pedersen vil ikke argumentere for sin dagsorden – han nøjes med at kræve retten til at gennemføre den. Det bliver vælgerne ikke bedre beslutningstagere af.